Pga corona har vi i vores familie ikke en gang overvejet at rejse udenlands på ferie i sommer. Og vi har valgt at være langt mindre sociale, end vi plejer. Vi har valgt mest at omgås med de mennesker, som vi alligevel har været meget sammen med, også da coronaen hærgede mere, end den gør nu.
Jeg er nemlig hoppet med på Bullet Jorunal-bølgen, hvor man køber en pæn og meget dyr notesbog og intet mindre end skriver hele sit liv ned i den. Næsten da.
Det betyder, at det primært er børnenes venners forældre og mennesker i golf-sammenhænge, vi som familie har mødt (og stadig møder).
Om onde to-do-lister
Jeg så derfor mit snit til at lave en lang liste med praktiske ting, vi skulle nå at lave i ferien. Når vi nu ikke skulle så meget andet, måtte der da kunne nås en masse. Den liste blev lang som et ondt år og hænger og skriger med sin røde farve på køleskabet. Listen skriger, at der kun er 1½ ting på listen, der er sat X ved. Og altså er gjort færdigt.
Det ”måske-gode-råd” kommer her:
Jeg siger ikke, at man skal lade være med at lave lister. Men enten skal man vide med sig selv, at man ikke begynder at hade sig selv, hvis (når) man ikke får sat kryds ved det hele, eller også skal man arbejde på at lave realistiske lister med muligvis kun to-tre ting, som skal nås...
Dette råd er baseret på egne dyrekøbte erfaringer, hvilket langt de fleste af mine såkaldte gode råd er.
Jeg øver mig i at gå forbi køleskabet og kigge på listen, trække vejret dybt og værdsætte de 1½ ting, som vi nåede (ferien er nemlig slut nu, heldigvis er sommeren ikke det).
Om at have fundet den der magiske løsning – måske – det vil tiden vise
For modsat tidligere år, hvor jeg også har lavet lister, så kan jeg nu håndtere listen bedre. Tror jeg.
Jeg er nemlig hoppet med på Bullet Jorunal-bølgen, hvor man køber en pæn og meget dyr
notesbog og intet mindre end skriver hele sit liv ned i den. Næsten da. Sådan en blanding af
kalender, dagbog og huskelister.
Det fede ved en bujo er, at alle de ting, man ikke når, dem migrerer man. Dvs. man skubber dem frem i tiden.
Listen på køleskabet kan således skrives over i denne bog, som i sin forkortede version har det skøre navn ”Bujo”.
Det fede ved en bujo er, at alle de ting, man ikke når, dem migrerer man. Dvs. man
skubber dem frem i tiden.
Listen skriger, at der kun er 1 ½ ting på listen, der er sat X ved. Og altså er gjort færdigt.
Hvordan dette rent praktisk gøres, vil jeg ikke beskrive her (men muligvis kommer der et bujo-nyhedsbrev på et tidspunkt 😊); blot pointere at det er skide smart. For i princippet kan jeg migrere hele resten af listen til noget, jeg måske kan kalde ”Ting, der vil være godt at nå inden det bliver sommer igen....” eller noget.
Lister hører jo til i skraldespanden
Listen på køleskabet forsvinder jo. Som lister på køleskabe altid gør. Lige pludselig ryger de i skraldespanden sammen med gamle invitationer og andet småt og godt. Og så aner vi ikke, hvad vi skal lave næste gang, vi får tid over 😊. Men bujo´en forbliver. Og jeg behøver aldrig igen kede mig eller bryde mit hoved med, hvad det næste store projekt bør være 😊.
Månedens ”måske-gode-råd” kan således opsummeres til:
- Lav korte og/eller realistiske sommer-to-do-lister (du skal også nå at holde ferie),
- Anskaf dig en Bullet Journa,l så du i ro og mag og med god samvittighed kan migrere næsten alle to-do-punkter til vinter eller til næste år...