Den systemiske tilgang
Jeg er ”vokset op” med den systemiske tilgang fra mine første syv psykologår som børnehave- og skolepsykolog. Tilgangen handler om, at problemer, udfordringer og symptomer ses som relationelle og en del af en større sammenhæng.
Mit blik er således på, at det aldrig er det enkelte barn, eller det enkelte menneske, der alene bærer et problem. Der er altid tale om samspil i relationer og systemer. Et eksempel er, at et barn, der er udfordret i skolen, som oftest ikke bare har et individuelt problem men et problem, som skal løses i den sammenhæng, barnet færdes i.
Tilknytningsteori
Jeg er optaget af nyere tilknytningsteori, der handler om de relationelle behov, det lille barn har fra fødslen af, eller faktisk allerede i mors mave, for at kunne udvikle sig trygt og harmonisk.
Vores tilknytningsstrategier bærer vi med os fra barn til voksen, og de påvirker og har indflydelse på vores relationer i voksen alder.
Compassionfokuseret terapi
Et compassion-perspektiv tager udgangspunkt i, at livet er fuld af lidelse. Det er et menneskeligt vilkår, som vi ikke kommer udenom. Derfor handler det ikke om at fjerne lidelse men om at lindre den. Kort sagt handler compassion derfor om at føle medfølelse overfor sig selv og andre. Det lyder måske simpelt, men det kræver faktisk en del, fx evner som empati og sympati, som godt nok er helt naturlige menneskelige egenskaber, men som vi let kan glemme i ”kampens hede”.
Faktisk er det sådan, at compassion har strenge kår i det moderne samfund, hvor stress og jag desværre også nærmest er blevet et vilkår. Stress og travlhed kan nemlig skade vores naturlige evne til compassion, fordi stress ”hacker” vores hjerner og sætter dem i ”overlevelsesmode”. Når vi er det, er vi dårligere til at føle og mærke, hvad der sker rent følelsesmæssigt både med os selv og med andre.
Den narrative tilgang
Narrativ terapi har fokus på fortællinger – bla de fortællinger (narrativer), vi har om os selv, og som andre har om os. Fortællinger har det med at blive definerende for, hvordan vi opfatter og beskriver os selv og vores plads i verden.
I terapien udforskes og udfordres de negative historier, og man går på jagt efter nye og måske glemte eller usynlige historier, som er mere nuancerede og kan åbne op for mere positive eller mere betydningsfulde historier.
Begrebet ”værdi” er et vigtigt element i den narrative terapi, og et begreb jeg rigtigt godt kan lide, fordi problemer og udfordringer tit kan handle om, at vi ikke har øje for (eller har glemt dem) vores værdier; altså for hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for os i livet.