Blot fordi jeg har lagt ”Yogapsykologen” bag mig, betyder ikke, at jeg ikke stadig er stor fortaler for yoga.
I yoga er man nemlig langsom. Man trækker vejret dybt i takt med bevægelserne i den fysiske yoga. Man stopper op og reflekterer over livet i den mentale del af yogaen, man er til stede nu og her, man lytter til kroppen, og man lægger mærke til, hvad der foregår rundt omkring én. Man forholder sig til naturen og universet, som vi alle er en del af.
Yoga kalder på langsomhed. Og langsomhed rimer på yoga. Modsat travlhed. Yoga og travlhed går ikke hånd i hånd. Yogaen kan hjælpe os med at finde ind i langsomheden, ligesom meditation og mindfulness, som egentlig også ”bare” er en del af yogaen.
Vidste du fx, at de gamle yogier primært udøvede yoga for at gøre kroppen klar til meditation – til at kunne sidde ned og være nærværende i længere tid?
Yogaen har en lang historie og er fulgt med os ind i det moderne liv. Heldigvis, for vi har brug for det mere end nogensinde.
Der er skrevet et hav af gode bøger om yogaens historie, men det er efterhånden også blevet en kæmpe industri, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte, hvis man gerne vil vide mere om yoga.
Så måske er du interesseret i en kort beskrivelse af yogaens historie og yogaen i den vestlige verden den dag i dag? Så læs videre:
Den oprindelige yoga
Den ældste beskrivelse af yoga stammer fra værket Yogasutra, som er én af i alt seks filosofiske tekster i Hinduismen.
Ifølge Yogasutra er det overordnede mål med yoga at opnå en slags overmenneskelig tilstand, hvor sjælen bliver i stand til at komme væk fra den materielle verden og forenet med universet.
Yogaen består ifølge Yogasutra af otte trin:
- Moralske leveregler
- Etiske leveregler
- Fysiske yogastillinger
- Åndedrætsøvelser
- Kontrol over sanserne
- Koncentration
- Meditation
- Højere bevidsthed
Den yoga som er beskrevet i Yogasutra, hedder Rajayoga og har fokus på de mentale og spirituelle dele i de 8 trin. Gennem tiden er der udviklet mange forskellige retninger inden for yoga, som tager udgangspunkt i den klassiske Rajayoga men som fokuserer på forskellige dele af den.
Yoga i dag i den vestlige verden
Den mest kendte yogaform i den vestlige verden er Hathayogaen (udsprunget af Rajayogaen).
”Hatha” betyder ”styrke” på sanskrit, som er det universelle yogasprog. I Hatha fokuseres især på yogaens fysiske øvelser (asanas) og åndedrætsøvelser (pranayama). Ud af Hathayogaen er der så igen udviklet mange andre forskellige retninger og typer af yoga.
Yoga er faktisk forholdsvist nyt i den vestlige verden – det var først i 1950´erne, den sådan rigtigt begyndte at få fodfæste i Europa. Og i de første mange år var yoga ikke for alle men noget lidt mystisk, formentlig koplet til at det for mange også var meget spirituelt.
Men efterhånden som de mange forskellige yogaformer med fokus på det fysiske er vokset frem, er yoga blevet mere og mere hvermandseje.
Åndedrættet som det særlige ved yoga
En af grundene til, at yoga er blevet så stort i Vesten, er formentlig at det passer godt ind i en kultur, hvor vi gerne vil være veltrænede og se godt ud.
Men det som er specielt med yoga, og som man ikke rigtigt får i andre sportsgrene, er den meditative (og evt. spirituelle del); den del der har fokus på åndedrættet (pranayama).
Derudover tiltaler yogaens filosofi mange mennesker i dag. Den handler nemlig om, hvordan man lever sit liv, hvad meningen er, og hvordan man håndterer livet på godt og ondt. Formentlig er det idag ekstra tiltalende, fordi vi kommer længere og længere væk fra religion og dét at tro på noget, der er større end os selv.
Yoga ”nede på jorden”
I dag handler yogaen for de fleste mindre om at befri sig fra det materielle og blive forenet med universet.
Men så alligevel lidt: Yogaen er blevet så populær, fordi vi lever i en verden fuld af stress og alt for mange indtryk. Alt for meget travlhed og for lidt langsomhed! Tingene går simpelthen for stærkt ift. den urgamle hjerne og det urgamle nervesystem, som vi stadig er i besiddelse af. Tro det eller lad være, men den menneskelige hjerne har faktisk ikke ændret sig væsentligt de sidste mange tusinde år.
Men det har de miljøer, vores hjerner er i. Vores hjerner er generelt gode til at tilpasse sig de miljøer, vi havner i. Men der er grænser – og mange af dem overtræder vi i dag, fordi vi vil mere og mere, og fordi vi bombarderes af impulser og indtryk konstant.
Jeg kan godt lide ideen om, at yoga er så mange forskellige ting i forening. Og at man kan vælge de grene, man er interesseret i. Jeg har ikke de store ambitioner om forening med universet. For mig handler yoga især om de første fire grene (moralske og etiske leveregler samt fysiske yogapositioner og åndedrætsøvelser).