Sygdom og sorg

Jeg taler naturligvis ikke om sygdomme som influenza, som man kommer over igen, men om sygdomme, der er kommet for at blive, eller/og er så alvorlige, at de får voldsomme konsekvenser for resten af livet.

Det kan være alvorlig sygdom, som har ramt én selv, eller sygdom som har ramt en kær pårørende eller ven.

Når livet rammer med sygdom, kastes man ud i kaos og usikkerhed. Og som oftest fører det en stor sorg med sig, fordi livet formentlig skal leves helt anderledes, og måske med mange flere begrænsinger, end tidligere.

Det betyder ofte, at man er nødt til at foretage store forandringer i sit liv, når man selv eller ens pårårende rammes af sygdom. Der er formentlig mange ting i livet, som ikke kan løses, sådan som man måske er vant til at gøre i andre af livets forhold.

Det kan være svært at acceptere en sygdom, og det behøver man nødvendigvis heller ikke. Måske er man simpelthen ”bare” nødt til at acceptere, at man ikke kan acceptere, hvad der har ramt én. Og hvad gør man så? Det er et af de spørgsmål, jeg gerne vil hjælpe dig med at svare på.

Interesseret i langsomhed, psykologi, yoga og meditation?

Abonnér på mit nyhedsbrev som udkommer, når jeg har tid og synes, jeg har noget at formidle.

Tilmeld nyhedsbrev