Ting tager tid
Derfor har mit indlæg den kedelige overskrift ”Skriv ved stress” og ikke ”Skriv dig fri fra stress” eller ”Skriv dig stressfri”, som desværre ikke er usædvanlige overskrifter på artikler, indlæg og kurser om stresshåndtering.
Der er ingen quick fixes ved stress og udbrændthed, desværre. Er man hårdt ramt, er det fordi, man har været belastet på flere områder i længere tid, og det tager formentlig lige så lang tid at komme sig over, som det har taget at blive så ramt. Det er komplekst, og der er mange ting i ens liv, der skal under lup og undersøges og forandres.
Du lægger måske mærke til, at jeg skriver både ”stress” og ”udbrændthed”. Det er fordi, det på en måde er det samme, men der er også en forskel.
Men som med de fleste problemer og udfordringer skal man starte et sted. Ved stress kan terapeutisk skrivning kan være dét sted.
Stresset, udbrændt eller udmattet?
Du lægger måske mærke til, at jeg skriver både ”stress” og ”udbrændthed”. Det er fordi, det på en måde er det samme, men der er også en forskel. Den er, at man starter med at være stresset. Udmattet bliver man, når man har været stresset for længe og for voldsomt.
I Sverige, hvor jeg bor, har vi en diagnose på udmattelse, altså stress, som er gået helt over styr. Diagnosen hedder ”utmattningssyndrom”, altså ”udmattelsessyndrom”. I Danmark taler man mere om det som udbrændthed og har ingen diagnose for det.
Om det er godt eller skidt, at der i det ene land er en diagnose og ikke i det andet, skal jeg ikke komme ind på her, blot konstatere, at dét at være udmattet eller udbrændt er et udtryk for, at hele ens organisme har været under et alt for stort pres i alt for lang tid. Årsagerne kan være private, arbejdsmæssige, personlige, fysiske, medicinske, organiske osv. Men ofte er der flere forhold, der spiller ind.
Det er komplekst, og der er mange ting i ens liv, der skal under lup og undersøges og forandres.
Skriv om det
Når jeg foreslår at skrive om sin stressproblematik, er det som nævnt ikke fordi, det løser alle problemer. Men der er som udgangspunkt mindst to gode ting ved at skrive, når man er stresset og overbelastet:
- Det er et sted at starte, at skrive og reflektere kan skabe klarsyn og overblik (noget man ofte har mistet, når man er stresset).
- At skrive er i sig selv en meditativ proces, der får nervesystemet til at falde til ro (noget som man også ofte har mistet – evnen til at regulere sit nervesystem – når man er stresset).
Første fase i skriveprocessen
Når man er stresset, overbelastet, udmattet, udbrændt (kært barn har mange navne) er man også ofte ramt af tankemylder. Tankerne banker på og afløser hinanden i en fart, som var de biler på en travl tysk motorvej uden fartbegrænsinger.
Når tankerne ikke er til at stoppe, overgår de let til kaos, som bliver til angst og endnu mere kaos. Vi mister kontrollen, når vi mister overblik over vores tanker; når det er tankerne, der styrer os og ikke omvendt. Det bliver let en negativ spiral, der holder sig selv kørende i et evigt spin.
Når vi sætter os ned og skriver, er vi nødt til at fokusere for at få ord ned på papir. Det tager måske tid, men så småt vil det lykkes. Hvis vi bliver siddende. Og det må godt tage tid. Det skal det faktisk.
Men som med de fleste problemer og udfordringer skal man starte et sted. Ved stress kan terapeutisk skrivning kan være dét sted.
Måske lykkes det ikke at få ord ned på papir, men det lykkes at sidde nogenlunde stille og ”bare være”. At holde i sin blyant eller sin kuglepen er en fysisk ting, som kan være trygt for en krop, der har svært ved at være i ro, fordi den er stresset og i alarmberedskab.
Hvis du er meget hårdt ramt, kan det være, at der ikke kommer noget ned på papir de første gange. Det gør ikke noget. Forsøg bare at trække vejret lidt dybere og sidde og holde blyanten eller kuglepennen i hånden – med en notesbog eller et stykke papir foran dig.
Hvis det er svært at skrive, kan du prøve at tale og indspille på mobilens optager. Tanker som kværner rundt i hovedet, er nødt til at blive langsommere for at blive sagt højt. Med andre ord går det hele lidt langsommere, hvis du ”kræver” af dig selv, at du skal sige dine tanker højt. Pyt med at dét, der kommer ud, ikke er sammenhængende. Det er ingen konkurrence – som meget andet i et stressramt menneskes liv ofte er (præstationskrav er ofte en af årsagerne til stress).
Tilbage til dig, som skriver. Også pyt med ordene der kommer ned på papir (computer fungerer også, men skrivning med pen går langsommere og er derfor bedre, fordi det får kroppen til at arbejde langsommere).
Du kan ikke skrive noget forkert. Heller ikke selvom ordene ikke hænger sammen, grammatikken er helt hen i skoven, og du staver forkert.
Hvis du er er bange for, at nogen skal se, hvad du har skrevet, så smid det ud bagefter. Pointen er blot at skrive og få det ud – og være langsom imens.
Næste fase i skriveprocessen - refleksion
Hvis ovenstående føltes ok, du kom mere i ro, og du oplever en lettelse af at skrive, kan du forsigtigt gå videre til næste fase. Det må bare ikke blive til et krav om at præstere, da det er noget af dét, der ofte er på spil som baggrund til, at vi blev stressede i første omgang.
Men hvis du som sagt oplever dét at skrive som hjælpsomt og roskabende, kan du begynde at reflektere over din tekst (dine tekster). Det trækker nemlig tempoet endnu mere ned, fordi du ”tvinger” dig selv til at stoppe endnu mere op og give dig tid til at tænke én tanke ad gangen.
Men husk at det hele tiden skal føles afstressende. Er der nogle af de forslag i denne tekst, der stresser dig mere, får dig til at blive ubehageligt til mode, så gør det ikke.
At skrive er en langsommelig proces, der kræver fokus og en krop i ro. Det har potentiale til at få nervesystemet i ro. Det er en mindful proces.
Men fordi det også kan være svært at tænke klare tanker, når man i forvejen er stresset, kommer her en liste på spørgsmål, du kan stille dig selv – din tekst – når du har skrevet, for at komme lidt dybere og bruge lidt mere (langsom) tid på skriveprocessen.
Sid i ro og mag og læs spørgsmålene højt for dig selv, inden du besvarer dem, eller inden du vælger, hvilke af spørgsmålene, du har lyst til at svare på.
Inden du læser spørgsmålene højt for dig selv, så luk øjnene (hvis det føles ok, ellers hold dem åbne) og tag 3 dybe åndedræt. Det skaber yderligere ro i nervesystemet. Gør det samme, når du er færdig med at læse spørgsmålene højt.
Faktisk kan du ”indsætte” denne åndedrætsøvelse hvor og hvornår du vil, i din skriveproces.
Her kommer spørgsmålene, du kan stille dig selv. Eller vælge imellem. Eller måske giver de dig inspiration til at stille dig selv og din tekst helt andre spørgsmål:
- Hvilke tanker får jeg, når jeg læser min tekst?
- Hvilke følelser får jeg, når jeg læser min tekst?
- Hvad kan jeg lære af min tekst?
- Kom der noget nyt frem?
- Hvordan ville teksten fortsætte?
- Hvorfor ville den fortsætte sådan?
- Er der mere at sige? Vil teksten mere? Skal den fortsætte?
- Hvad ville andre sige til min tekst (andre skal ikke læse den)?
- Var det virkelig sådan, det var?
- Kunne det være på en anden måde?
- Hvad kan jeg mere få øje på?
- Er teksten sand (for mig)?
- Hvordan kan jeg kort sammenfatte min tekst?
Tankerne banker på og afløser hinanden i en fart, som var de biler på en travl tysk motorvej uden fartbegrænsinger.
Afsluttende
Husk at ingenting ved at skrive skal føles stressende. Det er der nok af i forvejen, da det jo er en del af problemet. Stresser antallet af spørgsmål, så vælg en eller to – eller ingen. Eller lav dine egne spørgsmål. Eller drop dem helt.
Hvis du finder det hjælpsomt at bruge spørgsmålene, kan du naturligvis bruge samme spørgsmål til flere tekster, du skriver. Ja, du kan bruge dem hver eneste dag, hvis du beslutter dig for at skrive hver dag.
Helt kort sagt: At skrive er en langsommelig proces, der kræver fokus og en krop i ro. Det har potentiale til at få nervesystemet i ro. Det er en mindful proces. Derfor er skrivning godt for mange, der er ramt af stressrelaterede udfordringer. Men husk også, at hvis det ikke virker afstressende for dig, så er det ikke for dig – der er ikke noget galt med dig. Der skal ”bare” noget andet til.