Titlen er egentlig på svensk og hedder ”Instruktörsutbildning i medveten andning”. Manden bag hedder Anders Olsson – og beskrives flere steder som en af verdens største eksperter indenfor åndedrættet.
Stanglakrids og opdagelsesrejse i åndedrættet
Jeg havde læst en del om Anders Olsson, men da jeg så læste den amerikanske bestsellerbog, der på dansk hedder ”Breath: En opdagelsesrejse ind i den glemte kunst at trække vejret” af James Nestor, blev jeg solgt til stanglakrids og vidste, at jeg var nødt til selv at uddanne mig til åndedrætsinstruktør!
Anders Olsson medvirker nemlig i James Nestors bog. De to kender åbenbart hinanden særdeles godt, og en af de røde tråde i bogen er da også James Nestors og Anders Olssons rejse ind i et spændende eksperiment med åndedrættet.
Blandt andet undersøger de, hvad der sker, når man i mange dage kun trækker vejret gennem munden. Det viser sig at have ret fatale konsekvenser for sundheden. På meget kort tid får de to det rigtigt dårligt, og det kan aflæses i diverse sundhedstests.
Det er nemlig usundt at trække vejret gennem munden. Der er faktisk nærmest ikke noget positivt at sige om dét. Som udgangspunkt kan man sige, at man bør trække vejret gennem næsen, hvis man vil holde sig frisk og rask og leve længe!
Råt kød og kæbeknogler
Der er mange vilde ting, man kan finde ud af ved at blive klogere på åndedrættet. Vidste du fx, at måden vi trækker vejret på, påvirker vores ansigtsform? Og at ansigtsformen kan ændre sig over tid afhængigt af kvaliteten på vores åndedræt.
Og vidste du, at menneskets evne til at trække vejret blev forringet, da vi gik fra fast til mere blød føde? Altså den gang vi mest spiste hele kerner og nødder og råt kød, da havde åndedrættet bedre forudsætninger, end da vi begyndte at opvarme og koge maden, så den blev blødere. Den ”hårde mad” udviklede og gjorde vores kæber stærkere, hvilket påvirkede åndedrættet positivt. Blød mad gør kæbemusklerne dovne og påvirker åndedrættet negativt.
(så måske skal vi lige holde igen med alle de der (sunde) smoothies…
Uden åndedræt, intet liv!
Åndedrættet ER altså ret vildt. Måske fordi vi tager det for givet. Vi tager det første åndedræt, når vi fødes, og det sidste, når vi dør. Og alle åndedræt derimellem er på en eller ande måde… LIVET!
De gamle yogier siger, at vi fødes med et vist antal åndedræt. Når alle er brugt op, dør vi! Det er en lidt vild tankegang, men vist ikke helt forkert. Jo længere og dybe åndedrag, jo bedre for helbredet. Og dermed formentlig for livslængden.
Poesi, sandkorn og nørderi
For nogle år siden var jeg på et kursus i Yinyoga hos en svensk yogainstruktør, der hedder Magdalena Mecweld. Hun sagde noget ret poetisk om åndedrættet. Nemlig at hvert eneste åndedræt er forskelligt. Lige så forskelligt som alle sandkorn på stranden faktisk er. Eller alle regndråber. Ingen ligner hinanden. Men det ser vi ikke. Og vi tager det hele for givet.
Jeg går i hvert fald ikke rundt til daglig og tænker på, at den indånding, jeg tog lige nu, ikke er en samme og ser helt anderledes ud, end dén, der kommer lige efter…
Det skal man nok heller ikke gøre. Så bliver det lidt tosset og nørdet, og man får måske ikke rigtigt lavet andet end at tælle og mærke sit åndedræt. Alt med måde. Men det er alligevel værd at stoppe op en gang imellem og tænke over, hvad det her åndedræt er for noget.
Dét der åndedræt, som faktisk holder os i live…
Hvis du også interesserer dig for åndedrættet, er du velkommen til at følge mig på min rejse. Der kommer formentlig en del flere blogindlæg om det :).