For og imod lyn-korte meditationer

Med dette blogindlæg risikerer jeg at lægge mig ud med nogen! Men bare rolig – jeg lægger mig også ud med mig selv. Jeg er nemlig slet ikke sikker på, om jeg mener, det jeg mener...

Temaet for dette blogindlæg taler naturligvis ind i temaet ”langsomhed”, som hele mit nye psykologiske univers på en eller anden måde handler om.

 

Har vi virkelig kun 5 minutter?

Mange af jer har hørt mig sige, at 5 minutters meditation (eller mindfulness eller vejrtrækningsøvelser eller bare en pause... kært barn har mange navne) er bedre end ingenting. Og det mener jeg som udgangspunkt.

Men der er alligevel noget, der forstyrrer mig med påstanden. Noget som taler ind i tema ”langsomhed”. Eller måske snarere ”travlhed”.

For hvad er det der gør, at vi ikke har mere end 5 minutter?

Der er et citat, som jeg ikke helt kan huske ordlyden på, men som siger noget i retning af: ”Hvis du ikke har tid til at meditere et kvarter hver dag, så bør du meditere en time hver dag”.

Der er noget om snakken.

Hvis problemet er, at man kun lige kan finde 5 minutters pause til at meditere hver dag, så ser vi måske bort fra det, som i virkeligheden er problemet?

 

Længe leve tvivlen!

Jeg er på den ene side enig med mig selv og andre fortalere for 5 minuttersmeditationer, at 5 minutter er bedre end ingenting. På den anden side er jeg uenig.

Nu synes du måske, at jeg burde ha lidt styr på, hvad hulen min holdning er! Er det godt eller er det skidt kun at meditere i 5 minutter?

Men der må jeg skuffe dig. Jeg er nemlig ofte i tvivl om, hvad jeg selv mener. Jeg er en vægelsindet og en tvivlende psykolog. Og jeg er stolt af det. Livet er for komplekst til at være sikker i sin sag. Selvom jeg nogle gange godt kunne tænke mig at være en mere skråsikker psykolog.

Men altså: På den ene side er det naturligvis bedre at meditere 5 minutter om dagen end ingenting. Eller måske bare holde en pause, hvor man glor ud i luften eller lukker øjnene for alle livets stimuli. Der er endda forsket i, at 5 minutter er bedre end ingenting.

Men måske burde vi også tale om, hvorfor vi overhovedet taler om, at 5 minutter er bedre end ingenting? Hvordan er det kommet dertil, at det lige præcis er 5 minutter, vi kan blive enige om er bedre end ingenting (der er nok også nogen, der foreslår 10 eller 15 minutter, men min oplevelse er, at det er ret almindeligt at anbefale ”5 minutter er bedre end ingenting”)?

Formentlig handler det om, at vi når ud til en masse af det moderne livs travle mennesker med mantraet ”5 minutter er bedre end ingenting”.

 

Få pausen overstået og fortsæt med dit liv!

Det lyder da fedt: ”Meditér (hold pause) i 5 minutter og få det bedre”. Det er jo enkelt og lige til. For når jeg er færdig med de 5 minutter, har jeg kun spildt 5 minutter af min travle dag og har masser af tid til at forstætte med at stresse derudaf.

Jeg tænker, at 5-minutters-mantraet rammer bredere end mantraet ”1 time er bedre end ingenting”, eller ”1/2 time 5 gange om dagen er bedre end ingenting”.

Undskyld mig, men det er der sgu da ikke nogle af os travle mennesker, der har tid til. Så dén meditationsguru, som foreslår det, mister hurtigt følgere på de sociale medier.

Men hånden på hjertet: Hvis jeg kun har 5 minutter, hvad siger det så om mit liv? Måske siger det ikke så meget, og måske er alt ok. Men der er altså en tristhed forbundet med at blive fanget af ideen om, at jeg kun har tid til at holde 5 minutters pause om dagen.

 

En invitation til at få kigget på sit liv

Måske siger det i højere grad noget om, at jeg bør kigge mit liv efter i sømmene (shit hvor ubehageligt, hvem orker det?) og finde ud af, om jeg vil leve et liv, hvor jeg kun har tid til at holde pause 5 minutter dagligt?

Jeg ved godt, at jeg sætter det på spidsen. Livet handler jo ikke kun om at meditere og holde pauser. Og selvom vi måske kun skemalægger en 5 minutters-meditations-pause dagligt, så holder vi sikkert andre former for fornuftige pauser også. Fx når vi sidder og glor ud i luften i en bus eller i toget, drikker en kop kaffe alene eller med en god ven.

(dog sidder vi nok tit fordybet i vores mobiltelefoner i denne form for pauser, og så kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det kan kaldes for pause)

Det betyder, at mange af os holder flere pauser, end vi lige tænker over, og det er godt. For når vi holder pauser, skynder vi os ikke og nedsætter risikoen for stress og sygdom.

Men jeg vil alligevel mane til forsigtighed – eller ihvertfald pege på risikoen for mantraet ”5 minutter er bedre end ingenting”.

Så hermed en opfordring: Læg mærke til, om du er optaget af dette mantra, fordi det bliver en letkøbt undskyldning for at lade som om, at du passer ordentligt på dig selv. Er du havnet i en tro på, at ”bare jeg får mediteret mine 5 minutter om dagen, så kan jeg stressskynde mig resten af dagen/døgnet”. Måske er det slet ikke noget problem for dig. Men måske er det en faldgrube og en invitation til at få kigget nærmere på, hvorfor du har så svært ved at finde pauser i din hverdag.