Værktøjspsykologi

Jeg har sagt det før: Jeg er ikke en ”give gode råd”-psykolog. Heller ikke en værktøjs-psykolog. Sådan én, der deler værktøj ud til håndtering af livets udfordringer

Der er nogle psykologer, der er gode til det. Og som tror på dem. Værktøjerne. Jeg tvivler på dem, og derfor deler jeg dem helst ikke ud. For at noget skal virke, skal man nemlig tro på det.

Meeeeen, man skal aldrig sige aldrig. På en eller anden måde har alt forandret sig med corona, ik? Og så kan man godt tillade sig at gradbøje sine overbevisninger lidt. Ik´?

Om at slynge om sig med værktøjer og have travlt

Så på en måde slynger jeg lige et lille bitte værktøj om mig. Det er temaet for dette nyhedsbrev. Det eneste tema denne gang. Der er ikke andre temaer.

Man kan næsten sige, at det er styrketræning for lungerne. 

Jeg har haft travlt i april og ikke haft tid til at tænke så meget over nyhedsbrev. Jeg har fået en del nye klienter. Det er godt, og det er spændende. Jeg elsker mit arbejde. Men det er en evig udfordring for mig at finde balancen. Jeg burde måske sætte færre tider i kalenderen. Men jeg kan jo lide mit arbejde. Jeg kan også godt lide at tjene penge! 

Livsbalance-værktøjet

Hvis jeg skulle opfinde et værktøj til min psykolog-værktøjskasse, så skulle det være et ”livsbalance-værktøj”.

På en måde er det værktøj, jeg her vil foreslå, et slags balance-værktøj. Det løser hverken corona eller andre problemer. Men det skaber ro i nervesystemet for en stund. Og det giver bedre livsbalance for en stund.

Derfor er det en god ide at trække vejret dybt og langt, for så lever man længere.

Men det løser ikke problemer ”for good” på den måde, som en hammer løser et konkret problem en gang for alle, som at det kan slå et søm i væggen, så man kan hænge det billede op, som har stået og irriteret i flere år.

Eller som saven, der kan save et brædt over, så det endelig passer ind lige der, hvor det skulle være.

Værktøjerne. Jeg tvivler på dem, og derfor deler jeg dem helst ikke ud.

Denne måneds værktøj er en vejrtrækningsøvelse. Der som sagt ikke løser hverken corona eller noget andet. Og så alligevel.

Træk vejret dybt og langsomt og lev længere

For vidste du, at hvis du er i risikogruppen eller bare gerne vil forebygge at blive ramt af corona/blive meget syg af corona, så er det en god ide at trække vejret rigtigt meget og rigtigt dybt! Det styrker og ventilerer lungerne. Man kan næsten sige, at det er styrketræning for lungerne. Og alle ved, at styrketræning er livsforlængende!

Hvis jeg skulle opfinde et værktøj til min psykolog-værktøjskasse, så skulle det være et ”livsbalance-værktøj”.

Indenfor den yogiske tradition siger man, at man fødes med et vist antal vejrtrækninger. Derfor er det en god ide at trække vejret dybt og langt, for så lever man længere.

En af mine absolutte yndlingsvejrtrækningsøvelser er den vekselvise vejrtrækning. Som på sproget sanskrit hedder Nadi Shodana. Det klinger bare smukkere end på dansk.

Eller som saven, der kan save et brædt over, så det endelig passer ind lige der, hvor det skulle være.

Det siges, at Nadi Shodana beroliger nervesystemet og balancerer de to hjernehalvdele.

Klik på næste indlæg, Nadi Shodana vejrtrækningsøvelsen, for beskrivelse af vejrtrækningsøvelsen, der skaber livsbalance for en stund. 

Interesseret i langsomhed, psykologi, yoga og meditation?

Abonnér på mit nyhedsbrev som udkommer, når jeg har tid og synes, jeg har noget at formidle.

Tilmeld nyhedsbrev