Om at leve i nuet
At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.
Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
en gang for altid er dette.
Det var min søn, der fik mig til at komme i tanke om dette gruk. Han går i 8. klasse og skulle lave et interview, hvor en person skulle svare på nogle spørgsmål om sin yndlingsdigter. Den person blev mig, og jeg valgte, at en poet som Piet Hein godt kunne gå ind under kategorien digter.
Hvordan lever man egentlig ikke i nuet?
Jeg valgte dette gruk og skulle forklare for min søn, hvorfor jeg godt kunne lide det. Det afstedkom, at jeg begyndte at fortælle, at jeg synes, vi i dagens samfund er alt for lidt til stede i nuet.
Han spurgte mig, hvad jeg helt konkret mente med det. Hvordan lever man mere i nuet, ville han vide.
Det fik mig til at reflektere over dét, jeg egentlig godt allerede ved: Mennesker, der er til stede i nuet, behøver slet ikke reflektere over, hvad det indebærer, og hvorfor det er vigtigt at være det!
Jeg har prøvet at løbe fra nu´et. Hen til et nu, som var mere attraktivt.
Min søn er til stede i nuet! Han er bidt af en gal golfbold, det er nærmest hele hans liv, og det der foregår der på golfbanen, er det rene væren i nuet!
Min søn er på vej ind i den alder, hvor det efterhånden er blevet almindeligt, at man bliver stresset og presset af krav fra både sig selv og andre. Men den snak, vi havde den aften, om Piet Heins gruk, gjorde det heldigvis tydeligt for mig, at han ikke er der endnu.
Som alle andre i hans alder går der godt nok også meget tid med hovedet nede i telefonen, og man kan jo diskutere, om det er særligt nu-og-her-agtigt. Men det er en helt anden historie!
Nuet, fortiden og fremtiden
Piet Hein døde i 1996. Havde han levet i dag, tror jeg, han havde skrevet endnu flere gruks om betydningen af at være til stede i nuet.
Jeg har det svært hver eneste dag. Men jeg har det også fantastisk hver eneste dag.
Det er lidt svært dét der med nuet. Man kan jo ikke stå stille i et nu hele tiden. Eller på en måde kan man ikke andet. Der er jo kun nuet at være i. Vi kan ikke være i fortiden, og vi kan ikke være i fremtiden. Så på den ene side er det super enkelt!
På den anden side er det super svært! Vi er jo ikke noget kun i kraft at nuet. Vi er især noget i kraft af fortidens erfaringer. De har gjort os til dem, vi er. Og vi er også noget i kraft af fremtiden. Fordi drømme, tanker og bekymringer former os til dem, vi er og bliver.
Det kommer du til at høre mere om, for det ligger mig meget på sinde at flytte samtalen fra stolen til yogamåtten.
Så egentlig er jeg ikke af den opfattelse, at vi altid skal være i nuet. Vi skal også tage ved lære af fortiden og planlægge for fremtiden. Men vi bør samtidigt være bevidste om, at den eneste virkelighed lige nu og her er NUET.
Det bør vi, fordi vi ellers let får for travlt med at komme til fremtiden, til et sted hvor alt er bedre end nu, til et sted hvor græsset er grønnere.
Mennesker, der er til stede i nuet, behøver slet ikke reflektere over, hvad det indebærer, og hvorfor det er vigtigt at være det!
Mange af mine klienter kommer til mig med ønsket om at komme et sted hen, hvor de udfordringer, de står i, forsvinder. Det er der ikke noget galt i. Og tit lykkes det. Ikke udelukkende fordi de går hos mig. Men fordi tiden går, og det nu, der var, bliver efterfulgt af et nyt nu med nyt indhold.
Men hvis man kun er optaget af at ville komme videre og blive fri for sine bekymringer og udfordringer, så bliver man formentlig skuffet. For livet er fuld af bekymringer og udfordringer. Nye af slagsen overtager gamle af slagsen.
Om at hoppe i en flod
Man kan ikke hoppe i den samme flod to gange, sagde antropologen Gregory Bateson. Det kan man ikke, fordi den hele tiden flyder. Ligesom livet.
Han spurgte mig, hvad jeg helt konkret mente med det. Hvordan lever man mere i nuet, ville han vide.
En øvelse i at acceptere dette faktum, er at øve sig i at være i nuet. På godt og ondt. Vi vil gerne være til stede her og nu i dét nu, hvor alt er fryd og gammen. Men det NU, som byder på udfordringer og kriser, vil vi ikke være i.
Men der er ikke nogen vej udenom. De gode og de dårlige nu´er varer lige længe, selvom der godt kan være flere af den ene slags. At gå i terapi handler derfor blandt andet om at turde sige ja til også at være i det svære nu. På en måde kan man sige, at alle der går i terapi, er igang med at øve sig i at være i nuet. På godt og ondt.
Kan man løbe hen til et mere attraktivt nu?
Jeg har selv nogle ret dårlige erfaringer med ikke at ville være i dét nu, som nu en gang er! Jeg har prøvet at løbe fra nu´et. Hen til et nu, som var mere attraktivt. Men sådan kan man ikke lege med nuet. Det kræver, at man er i det, når det er der. At man forholder sig til det, som det er.
Man kan ikke hoppe i den samme flod to gange, sagde antropologen Gregory Bateson. Det kan man ikke, fordi den hele tiden flyder. Ligesom livet.
Jeg øver mig stadig. Jeg må tage mig selv i stadig at løbe (altså bortset fra at jeg pga min sclerose ikke KAN løbe) fra nuet og hen imod et mere attraktivt nu (den dag hvor jeg ikke længere har sclerose måske).
Så for mit vedkommende handler dét med at være i nuet om at være i det, som er svært. Jeg har det svært hver eneste dag. Men jeg har det også fantastisk hver eneste dag. Jeg lever, og mit liv er fuld af fantastisk mening!
Samtaler på yogamåtten
Jeg øver mig især på yogamåtten. Sammen med åndedrættet, som kræver, at man er til stede nu og her. Åndedrættet er faktisk en virkelig god ven, når man vil være i nuet. Det er svært at løbe fra det samtidigt som man fokuserer på åndedrættet!
For livet er fuld af bekymringer og udfordringer. Nye af slagsen overtager gamle af slagsen.
Jeg er derfor også begyndt at præsentere nogle af mine klienter for yogamåtten. For der er det på en måde mere legitimt at være i nuet og trække vejret dybt. Og hvorfor sidde på stole, når man kan sidde på yogamåtter og bare øve sig i at værdsætte eller acceptere nuet. På godt og ondt.
Det kommer du til at høre mere om, for det ligger mig meget på sinde at flytte samtalen fra stolen til yogamåtten. Ikke i alle tilfælde – men når der er brug for at træning i tilstedeværelse i nuet.