At tro at man nogensinde finder den der balance, hvor alt i live går op i en højere enhed, hvor alt fungerer optimalt, hvor man (næsten) hele tiden er glad og tilfreds, måske endda nærmest næsten konstant lykkelig... det er utopi.
Noget hvor du stræber efter balance, selvom du godt ved, at du kun oplever den i glimt og øjeblikke.
Jeg tror heller ikke, der er mange, der ville ønske, det var sådan. Fordi vi ikke kan gå rundt og være lykkelige og balancerede hele tiden, hvis vi ikke også har oplevet det modsatte og kan sætte det i relation til hinanden. Det ene findes ikke uden det andet.
Balance i konkret og overført betydning
Ikke destro mindre taler de fleste af os om at finde balancen. Det er der slet ikke noget galt i. At stræbe efter balance, gør os målrettede og giver os en retning i livet. Så det er fint. Så længe vi er bevidste om, at konstant balance ikke er muligt – og faktisk heller ikke er meningsfuldt, fordi det ville være det samme som ikke rigtigt at mærke livet.
At stræbe efter balance, gør os målrettede og giver os en retning i livet.
Jeg kæmper både med den fysiske og konkrete balance og så den der balance i overført betydning, som jeg taler om her – som kan kaldes for livsbalancen.
Den fysiske balance handler for mit vedkommende om noget så simpelt som at gå uden at falde. Det er bare overhovedet ikke simpelt for mig. Jeg kan ikke gå og kigge til siderne samtidigt. Jeg kan ikke gå og snakke samtidigt. Nogle dage kan jeg knapt gå overhovedet.
Balance i glimt og øjeblikke
Jeg tror aldrig, jeg vænner mig til, at der er så stor forskel på min fysiske balance fra dag til dag. Jeg stræber efter, at den skal være i balance hver dag. Så vel vidende, at jeg nok aldrig finder balancen, men må stille mig tilfreds med at balancere, så kæmper jeg hver eneste dag for at opnå så meget balance som muligt.
Den fysiske balance handler for mit vedkommende om noget så simpelt som at gå uden at falde.
Måske har du det på samme måde på nogle andre områder af dit liv? Noget hvor du stræber efter balance, selvom du godt ved, at du kun oplever den i glimt og øjeblikke. Og det er lige som det skal være. For det er det, der får os til at fortsætte – trods modgang.