Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg har mulighed for at arbejde hjemme! Det kan jeg på en måde takke sclerosen for. Ellers havde jeg ikke turde tage springet.
Jeg er vild med at have samtaler med alle mulige mennesker. Jeg føler mig meget beæret og ydmyg over de mennesker, der vil komme til mig og dele deres problemer og udfordringer med mig.
Jeg er også vild med mine pauser imellem samtalerne. Bare lige at kunne gå de 5 meter fra min klinik og ind i køkkenet og drikke en cafe latte. Ikke med komælk – det er nemlig blevet strengt forbudt, siden jeg fik min sclerose-diagnose. Det tog tid, men jeg har vænnet mig til at drikke min latte med havremælk. Og mælkeskummeren skummer komælk og havremælk lige godt. 🙂
Det er også det rent visuelle – sådan en varm skummet kop latte er bare indbegrebet af hygge