At være ufrivilligt barnløs kan nemlig være et voldsomt helvede at være i. Det forstår man bare kun sådan rigtigt, når man selv er der eller har været der.
Skam og babylykke
Nogle af de klienter, jeg har haft, som er eller har været ufrivilligt barnløse, har fortalt om stor skam forbundet med ikke at kunne glæde sig over en god venindes nyfødte baby. Det forventes, at man er glad på andres vegne, og især når der er tale om babylykke.
Jeg har også selv været der, dengang jeg var ufrivilligt barnløs. Jeg undgik så vidt muligt veninder med små børn. Men det var enormt skamfuldt. Så jeg fandt på dårlige undskyldninger eller bed det i mig og lod som om, jeg syntes, det var fantastisk.
Derhen hvor peberet gror
Jeg siger ikke, at man ikke skal gøre det – altså bide det i sig og faktisk besøge den der veninde, der har fået en lille baby. Men man skal anerkende sine følelser og grimme tanker om at ønske den der baby og hendes mor hen, hvor peberet gror.
Men det er også ok slet ikke at ville besøge sin veninde med det nyfødte barn. Måske skal man sige det til veninden, som det er. Hvis man tror, hun kan bære det. For måske er det ikke det værd hverken for sin egen eller venindens skyld.
For selvfølgelig har man et ansvar, selvom man er ufrivilligt barnløs. Man kan ikke opføre sig som et røvhul. Men man kan passe på sig selv og anerkende det svære.
Der er forskel på tanker og handlinger
Der er nemlig stor forskel på tanker og handlinger. Derfor er det ok at hade veninden med den nyfødte baby – i hvert fald en lille smule. Eller i hvert fald anerkende over for sig selv, at det er ok i hvert fald at hade situationen og at være uendeligt misundelig.
Det er ok at være misundelig på mennesker med babyer og små børn, når man selv står midt i den ufrivillige barnløshed. Det gør dig ikke til et dårligere menneske.
Det er simpelthen ok at passe på sig selv. For der kommer en dag, hvor du igen kan se verden i øjnene og blive glad igen. På den ene eller anden måde. Men det er ikke lige nu. Og det er ok.
Er du ufrivilligt barnløs, så se her:
Jeg har skrevet et længere indlæg om det at være ufrivilligt barnløs; Når det hele holder op med at give mening – om ufrivillig barnløshed
Som psykolog tilbyder jeg samtaler både online og IRL (i virkeligheden) til dig, der står midt i den ufrivillige barnløshed. Jeg har selv været der, hvor du er nu, vel vidende at min situation naturligvis ikke ligner din, fordi jeg ikke er dig!
Men hvis du oplever, at andre mennesker ikke kan sætte dig ind i din situation, kan jeg hjælpe dig både som psykolog og som menneske, der har været samme sted som dig.
Så tøv ikke med at kontakte mig...