Breaking News måske: Yoga Nidra

Jeg er helt holdt op med at undervise små hold i yoga. Jeg savner det lidt, men der var for meget arbejde med det, og for lidt plads i mit lille lokale, fordi jeg underviste i sådan noget yoga, der kræver store arm- og benbevægelser 😊.

Jeg kunne jo godt have lejet et større lokale og haft plads til nogle flere der. Men hånden på hjertet: Der findes så mange dygtige yogalærere overalt og rundt omkring mig, så det er der ikke rigtigt nogen grund til. Jeg kunne nemlig godt lide, at det var småt og trangt og hyggeligt 😊.

Men det med arm- og benbevægelserne var altså et problem! Men måske har jeg fundet løsningen. Jeg har nemlig tilmeldt mig en kortere uddannelse i en yogaform, som hedder Yoga Nidra. Den løber af stablen i december, så måske kaster jeg mig ud i noget yogaundervisning igen i det nye år 😊.

Kort fortalt er Yoga Nidra en årtusinder gammel teknik fra Indien. Yoga Nidra betyder ”yogaens søvn” og er en dybt afstressende teknik, hvor man bliver guidet ind i en dyb meditativ tilstand. Det fortæller jeg mere om i et af de kommende nyhedsbreve 😊.

Jeg glæder mig ihvertfald til uddannelsen og er så småt begyndt at øve mig. Hvis du er nysgerrig, kan du finde mange guidede sessioner på YouTube!

Interesseret i langsomhed, psykologi, yoga og meditation?

Abonnér på mit nyhedsbrev som udkommer, når jeg har tid og synes, jeg har noget at formidle.

Tilmeld nyhedsbrev