Mandags-citatet: Alfons Åberg om at have det sjovt og kede sig

"Hvis man altid har det sjovt, så mærker man ikke, når man har det sjovt. Derfor skal man også kede sig en gang imellem." Alfons Åberg

Det er kedeligt at kede sig! Så skal man virkelig spilde sit liv på det? Jeg har mødt en del forældre og kolleger, der syntes, at det her med at børn skal kede sig, er blevet en noget slidt frase. For hvorfor må vi forældre ikke hjælpe vores børn med ikke at komme til at kede sig?

Det er kedeligt, og ungerne blive sure, tvære og kede af det. Er det egentlig overhovedet muligt at kede sig i dagens samfund? Tager vi ikke bare iPaden eller telefonen og bliver stimuleret, når vi keder os?

Har vores børn overhovedet mulighed for at lære at kede sig i dag? Sådan som vi gjorde, da der ikke fandtes mobiltelefoner og iPads.

Jeg tror, at Alfons mener, at man skal kede sig for at værdsætte det sjove. Det tror jeg, han har ret i. Det er som med yin og yang – modsætninger er kun modsætninger i kraft af hinanden. Men der er én pointe til: Vi skal kede os for at holde pause! For at vores hjerner kan slappe af og slippe for alle impulser, som vi bombarderes med hele tiden.

Hvad tænker du om Alfons´ udsagn? Har han ret i, at vi skal kede os? Eller er det en slidt og kedelig frase? Send mig gerne en mail – eller tænk bare over det selv; når du har en stund tilovers til at kede dig i :)

Interesseret i langsomhed, psykologi, yoga og meditation?

Abonnér på mit nyhedsbrev som udkommer, når jeg har tid og synes, jeg har noget at formidle.

Tilmeld nyhedsbrev