Så dropper jeg meditationen, for jeg kan ikke rigtigt fokusere og koncentrere mig. Men så prøver jeg at minde mig selv om, at det lige præcis er på de tidspunkter, meditation er (ekstra) godt!
Få ny viden om dagsformen
Jeg prøver også at minde mig selv om, at meditation ikke handler om at præstere. Egentlig er det lidt spændende, for hver meditation bærer præg af dagsformen, og man går altid ud af meditationen med ny viden om dagsformen (hvis man lægger mærke til det).
For mig handler meditation nogle dage om at øve mig i at bare notere mine tanker og at acceptere dem, som de er.
Må man godt få gode ideer, når man mediterer?
Men oftere kommer meditationen til at handle om, at når jeg tager mig tiden til at sætte mig ned på in meditationspude til rolig musik, så får jeg tid til at tænke nye tanker. Tit får jeg gode ideer, når jeg mediterer. Og når det sker, forsøger jeg ikke bare at notere tankerne og lade dem forsvinde og blive afløst af nye. Nej, så forsøger jeg at holde fast i dem. Fordi jeg skal bruge dem bagefter (måske til et nyt indlæg eller en kommende samtale med en klient).
Andre gange sidder jeg bare fx et kvarter på min meditationspude og er irriteret og stresset og spændt i kroppen. Så er der ingen ide i at forsøge at observere tanker. Så sidder jeg bare, fordi jeg har bestemt det og tænker, at uanset hvad, så gør det sikkert godt for noget.
Åndedrættet og meditationens morale
Det tror jeg nemlig, at det gør. For selvom mine meditationer ser meget forskellig ud og er præget af dagsformen, så er der et fællestræk, og det er ÅNDEDRÆTTET. Lige meget hvad så forsøger jeg at fokusere på åndedrættet. Det plejer at lykkes mere eller mindre.
Og det er ok. For meditation er mange ting.
Moralen er – hvis der skal være en sådan – at meditation er godt, især fordi det (måske) får os til at trække vejret lidt dybere eller i det mindste giver os en velfortjent pause, hvor nye tanker får mulighed for at opstå eller bare passere.