Sammenhænge gemmer sig i kontekster
Et eksempel er krop og sind. Man går til lægen, når man har ondt i kroppen og til psykolog, når man har ondt i sindet.
Et andet eksempel er det barn, der ikke kan sidde stille i klassen. Vi adskiller let barnet fra omgivelserne og tænker, at der er noget galt med barnet. Men sammenhængen er måske i
konteksterne rundt omkring – for meget larm i klassen, for lidt struktur, store faglige udfordringer. Eller mor og far er ved at blive skilt, og barnet har det skidt. Så kan man hævde, at
de andre børn jo godt kan sidde stille, så det må da være dette barn, der er noget galt med.
Men alle børn – og mennesker i det hele taget – er forskellige. Nogle voksne fungerer godt i åbne kontorlandskaber, andre trives bedst og præsterer bedst på eget kontor. Men vi hævder sjældent, at der er noget galt med den ene eller den anden.
Indre og ydre sammenhænge
Dermed ikke sagt at det altid er i den ydre kontekst, der skal findes sammenhæng. Det kan også være indre sammenhænge inde i barnet eller den voksne. Og tit handler det om både
indre og ydre sammenhænge – komplekse sammenhænge, som det gælder at få øje på.
Stress og sammenhænge
Et eksempel på vigtigheden af at få øje på sammenhænge, er stress. Når et menneske går ned med stress, er der sjældent en enkelt grund til det. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor det er isolerede omstændigheder, der er årsagen – som fx et konkret problem på arbejdspladsen eller på hjemmefronten.
Men oftest er det komplekst. Det er derfor, det udløste en stresstilstand. Fordi det blev for meget. Og måske fordi sammenhængene blev utydelige. Det er også derfor, det tit er besværligt at komme ud af en stresstilstand. Fordi det kræver forandring på så mange områder. Måske på hele den måde, man lever sit liv på.
En adfærd fortsætter, til den bliver forstået
Det gode ved den komplekse stresstilstand er, at man kan være sikker på, at den fortsætter, indtil man har fået øje på sammenhængene. Sådan er det også med barnet, der ikke ”opfører sig ordentligt”. Det fortsætter med sin adfærd, lige indtil de voksne omkring det har forstået adfærden.
Når vi begynder at lede efter sammenhænge, begynder vi at kunne forstå adfærd og symptomer. Så derfor: Kig hvor der ikke er kigget, led nysgerrigt efter sammenhænge. Ellers er det let at bryde dem.