Jeg havde engang en klog underviser, som sagde nogenlunde sådan her:
”Hvis vi ikke forstår et barns adfærd, kan vi være sikre på, at det fortsætter med den adfærd, til vi har forstået den”.
Men husk at lytte. Kroppen og nervesystemet glemmer ikke.
Det samme gælder voksne. Både i relationer men også i relation til én selv. Nogle gange kan det nemlig være svært at få adgang til forståelsen af egen adfærd.
Når du ikke lytter
Måske går du rundt i noget, som slet ikke er sundt for dig. Måske er du på en arbejdsplads, hvor du langsomt går i stykker. Men du mærker det ikke, fordi du fortsætter, som du plejer. Du har jo brug for pengene. Og når de andre kan holde til det, kan du vel også. Det er angstprovokerende at mærke for meget efter, for hvad mon du finder ud af? Derfor fortsætter du lige lidt hurtigere, så du ikke når at tænke så meget.
Måske har man den der berømte fornemmelse af, at der er noget galt. Men først når det virkelig bliver råbt højt, stopper man op.
Eller du har været udsat for en voldsom oplevelse. Måske har du mistet en, du har kær. Og det er lettere at flygte fra det end at konfronteres med smerten og minderne. Så du arbejder og træner lidt hårdere. For at glemme.
Eller du er et ungt menneske igang med en krævende uddannelse. Der er store forventninger til dig. Du gik igang med uddannelsen lige efter gymnasiet uden tænkepause. For det forventer regeringen. Og samfundet. Så du fik ikke lige tænkt efter, om det egentlig var dét, du ville. Og nu er du godt igang og kan jo ikke hoppe fra. Hvad vil dine forældre og samfundet ikke sige? Så du tager skyklapper på og kører på med krum hals og forsøger at holde kedafdetheden væk.
Om alt det vi behøver at vide
Men så begynder kroppen at snakke, fordi hovedet ikke lytter. Eller måske nærmere nervesystemet – det som forbinder hoved og krop.
Det sidder i nervesystemet, således at ” nothing ever goes away untill it teaches us what we need to know”.
Dét, der skulle fortælles, var ikke fortalt færdigt, og jeg blev klar over, at jeg måtte lytte noget mere.
Nogle gange skal nervesystemet og kroppen snakke meget længe – og til sidst råbe meget højt, inden der bliver lyttet. Måske har man den der berømte fornemmelse af, at der er noget galt. Men først når det virkelig bliver råbt højt, stopper man op.
For mit vedkommende blev der råbt en del gange. Jeg havde fået mit drømmejob, og derfor kunne der bestemt ikke være noget galt – trods tydelige symptomer på stress. Først da jeg var så langt ude, at jeg næsten ikke kunne gå, og fik diagnosen sclerose og udbrændthed, havde jeg lært dét, jeg var nødt til at vide (”what we need to know”).
Når man ikke lytter færdigt
Så trak jeg stikket ud i 7 måneder og fik det bedre. Fordi jeg havde fundet ud af noget, som jeg var nødt til at vide (men som jeg havde forsøgt at løbe fra, fordi det var ubehagelig viden).
Så du tager skyklapper på og kører på med krum hals og forsøger at holde kedafdetheden væk.
Men jeg skulle jo tilbage på arbejdspladsen og tjene penge. Og jeg ville gerne. For det var jo mit drømmejob. Men jeg kunne godt fornemme, at jeg ikke havde lyttet færdigt. Men jeg overhørte det og begyndte at arbejde igen.
”Heldigvis” begyndte kroppen og nervesystemet hurtigt at snakke igen. Jeg fik det skidt, selvom jeg var på en god arbejdsplads, hvor alle var søde og forstående og arbejdsopgaverne spændende.
Dét, der skulle fortælles, var ikke fortalt færdigt, og jeg blev klar over, at jeg måtte lytte noget mere. Det var startskuddet til, at jeg tog orlov og blev selvstændig. Det føles rigtigt og godt, og jeg tror, det er den rigtige beslutning.
Men jeg håber, jeg trods alt er blevet bedre til at lytte, således at jeg ikke behøver komme så langt ud igen.
Så hermed et par opfordringer
Hvis dit barn har en adfærd, du ikke forstår, skal du være glad for, at det fortsætter med adfærden, til du har forstået den. For dit barn behøver din forståelse for at ændre sin adfærd.
Nogle gange kan det nemlig være svært at få adgang til forståelsen af egen adfærd.
Og hvis det handler om dig selv – hvis du har en adfærd, smerter, symptomer på stress, angst, depression eller andet, så husk at ”det ikke forsvinder, før det har lært dig, hvad du behøver at vide”.
Løsningen er forskellig for alle. For mig var det (forhåbentligt) at blive selvstændig. For dig er det sikkert noget helt andet. Større eller mindre. Men husk at lytte. Kroppen og nervesystemet glemmer ikke.