Navnet ”Yogapsykologen” kom til mig, nogen tid efter, at jeg stiftede bekendskab med yogaen og begyndte at ”brygge på” ideen om at blive selvstændig. Det blev så tydeligt for mig, at man ikke kan adskille hoved og krop, og for mig symboliserer ”yogaen” kroppen, mens ”psykologen” symboliserer hovedet.
Betyder det så, at jeg er blevet sådan en psykolog, som altid bruger yoga i mit arbejde?
Ja – på en måde! Yoga er nemlig så meget mere end de fysiske positioner. Det er en måde at være i verden på!
Langsom, nøjsom og middelmådig
Men jeg er altså psykolog og har været det adskillige år længere, end jeg har kendt til yoga. Det er en af grundene til, at jeg er ekstra optaget af de psykologiske og mentale dele af yogaen.
Fordi vi har brug for at spejle os i det hele menneske. Mennesket med skævheder, med sorg, med handicap, med ynde og alt muligt andet. Fordi livet er det hele.
Man bliver aldrig færdig med at blive psykolog. Livets skole og de mennesker, man møder i sit arbejde, udvikler og forandrer én hele tiden. Jeg har været psykolog i 11 år. Jeg har dyrket yoga i et par år – og taget et par kortere grunduddannelser. Derfor har jeg mange flere erfaringer med psykologi end med yoga, og derfor er rejsen i yogaens verden først lige startet for mig.
For mig er yoga:
- Fysiske positioner
- Åndedrættet
- En måde at være langsomt, nøjsomt og middelmådigt i verden på
De to første er ret åbenlyse. Fysiske positoner/fysisk aktivitet er godt for krop og sind. Åndedrættet ved vi efterhånden er af stor betydning for vores velbefindende. Hvis vi ikke trækker vejret, dør vi. Men det er ikke lige meget, hvordan vi trækker vejret. Når vi er stressede, bange, kede af det, deprimerede, syge og meget andet, er der risiko for, at åndedrættet bliver overfladisk, hvilket påvirker både krop og sind negativt.
Den sidste – ”en måde at være langsomt, nøjsomt og middelmådigt i verden på” er min tolkning af, hvad yogaen også gerne vil invitere os ind i.
Yoga stiller ikke krav men har sidegevinster
Yogaen inviterer til langsomhed. Vi fokuserer på åndedrættet og øver os i at trække vejret helt ned i maven og mærke efter i både krop og sind og sjæl. Det kræver, at man ikke skynder sig.
Nøjsomt betyder ”spartansk” og ”beskedent”. Yogaen vil gerne invitere os ind i nøjsomheden, ind i en verden, hvor vi ikke præsterer og sammenligner os med andre, ind i en verden, hvor det er attraktivt ikke at skynde sig, ind i en verden, hvor der også er plads og mod til alt det svære, som vi prøver at flygte fra ude i den virkelige verden.
Yogaen er middelmådig på den måde, at alle kan være med. Man skal ikke se ud på en bestemt måde, ikke være smidig eller kunne bøje sig helt ned og røre sine fødder. Men sidegevinsten kan være, at man bliver mere smidig og kommer til at kunne røre sine fødder. Men yogaen stiller ingen krav.
Yoga som parallel til den virkelige verden
Derfor kan yogaen fungere som en parallel til den virkelige verden. Den verden vi går ud i, når vi går ud af yogarummet.
Den virkelige verden i vore dage er svær at være langsom, nøjsom, spartansk, beskeden og ked af det i. Der er ikke tid til langsomhed, og der er ikke plads til de svære følelser. Vi skal helst have styr på det hele og udvise overskud.
Betyder det så, at jeg er blevet sådan en psykolog, som altid bruger yoga i mit arbejde?
Desværre er det let at tro, at yoga også handler om overskud og dygtighed. Fordi vi lever i en digital verden, hvor vi bombarderes med billeder af flotte, smukke og smidige yogis (som er mennesker, der udøver yoga). På den ene side kan det godt være motiverende at have forbilleder, altså kunne spejle sig i, hvordan man måske selv kan komme til at kunne udøve yoga. På den anden side er det en forvrænget virkelighed, fordi det kun viser overflade. Vi ser ikke, hvad den tilsyneladende pæne yogi med det smukke hår og smukke tøj bøvler med i sit indre.
Med ønsket om skævheder og hvorfor yoga er psykologi
Jeg tror, det er derfor, det er nogle af os, der bliver glade af billeder, der viser ”almindelige”, tykke, tynde, lange, lave, fattige osv mennesker, der udøver yoga.
Fordi vi har brug for at spejle os i det hele menneske. Mennesket med skævheder, med sorg, med handicap, med ynde og alt muligt andet. Fordi livet er det hele.
Den sidste – ”en måde at være langsomt, nøjsomt og middelmådigt i verden på” er min tolkning af, hvad yogaen også gerne vil invitere os ind i.
Det er derfor, jeg kalder mig for Yogapsykologen. Fordi yoga kan praktiseres hele tiden, også når vi ikke udøver den! Derfor er yoga psykologi!
Yoga er en måde at forholde sig til sig selv, sine relationer og verden på. Kort sagt: en måde at være i verden på. Så enkelt og kompliceret er det!