Har vi ikke alle oplevet at møde en ven på gaden, vi ikke har set længe. Vi spørger, hvordan det går, og vennen svarer høfligt noget i retning af ”jo du, det går fint, men jeg hænger lidt fast i hamsterhjulet”. Og så smiler vedkommende lidt undskyldende, og du nikker og siger, at det kender du godt fra dig selv. Og så griner du også lidt undskyldende.
Vi kan også bare kalde det, at der er en risiko for, at ”du får samvittighed”.
Inden I begge skynder jer videre efter lige at have bestemt, at i snart skal ses igen. Og I ved begge, at det kommer ikke til at ske. På grund af hamsterhjulet. Som sætter kæppe i hjulet i forhold til at mødes med gamle venner. Og meget andet.
En langvarig belastende tilstand i højt tempo
De fleste voksne taler om hamsterhjulet. Og vi går ud fra, at vi alle mener det samme.
Heldigvis taler vores børn kun om det, hvis de har en hamster. Man havner nemlig først selv i det som voksen.
Ifølge Den Danske Ordbog er betydningen af hamsterhjulet: "langvarig, belastende tilstand eller aktivitet der bygger på ensformigt hårdt arbejde i højt tempo".
Eller måske vil vi ikke løbe langsommere? Måske trives vi med ræset i hamsterhjulet, og måske lider vore børn ikke af det?
Den formulering skal måske lige have et lidt mere moderne twist. Fordi ensformigt arbejde ikke er så almindeligt i dag. Snarere er det så uensformigt, at vi overbelaster vore hjerner, som egentlig ikke er skabt til at leve i dagens samfund. Men hjerner er venlige og selvopofrende, og derfor kæmper de bravt for at tilpasse sig.
Det komplekse hamsterhjul
Livet og vores arbejde er uensformigt på den måde, at ting forandrer sig konstant og hele tiden. Der er ikke noget, der er ensformigt i dag. Basta bum. For så er det gået i stå. Og er der noget, vi ikke gør i dag, så er det at gå i stå!
Ubehag synes vi heller ikke om. Men det er også en naturlig del af livet.
Men hamsterhjulet lever i bedste velgående. Det er bare blevet en kende mere komplekst.
Og ikke bare det. Det er også blevet noget, vi skammer os lidt over at være havnet i. Fordi der tales så meget om nærvær og vigtigheden af at være til stede lige nu og her, sammen med vores børn, sammen med vores ægtefælle, sammen med os selv, sammen med venner og veninder, sammen med miljøet, som vi skal værne om osv.
Derfor undskylder vi lidt, når vi taler om hamsterhjulet. Fordi vi godt ved, at vi ikke burde løbe rundt i det på den måde. Og så bliver den dårlige samvittighed endnu en kæp i det hamsterhjul, vi prøver at bryde ud af.
Og så er det, at vi begynder at gå til yoga og på silent retreats for lige at hoppe af hamsterhjulet, inden vi hopper tilbage og løber endnu hurtigere, fordi vi spildte tiden på yogaen eller retreatet.
Den fede hamster og velkendte gentagelser
Hvis vi kigger på hamsterhjulet for, hvad det er: et hjul, som hamsteren løber rundt i for ikke at blive fed og miste muskelmasse. Hamsteren ved ikke, hvorfor den løber rundt. Den kan bare godt lide det. Det er simpelthen indbygget i dens hjerne og nervesystem, at den skal gøre det.
Så hamsterhjulet blev for ham en udvej, hvor han slap for, at den dårlige samvittighed kom på besøg så tit. Han havde for travlt til at møde den.
Og hamsteren får ikke dårlig samvittighed. Den kan godt lide gentagelserne. Det er trygt og velkendt.
Vi mennesker kan også godt lide det trygge og velkendte. Der er dele af vore hamsterhjul, vi godt kan lide. Det er, når vi mister kontrollen over hamsterhjulet, vi får dårlig samvittighed og smiler undvigende og undskyldende, når vi fortæller, at vi er havnet i det.
Når vi selv stikker af i hamsterhjulet
Jeg har mødt mange forældre, som, når vi får talt os lidt ind på hamsterhjulet, kan fortælle, at det ikke kun er hamsterhjulet, som er stukket af med dem. Men at de på en måde selv har valgt at få det til at snurre hurtigere og hurtigere – at det er en måde at flygte fra den dårlige samvittighed og kaoset derhjemme med både små og større børn.
...at det er en måde at flygte fra den dårlige samvittighed og kaoset derhjemme med både små og større børn.
Dét der med at arbejde meget og hårdt giver de fleste forældre dårlig samvittighed. De har det skidt, når de først henter deres børn fra børnehave eller skole så sent, at de kun har et par timer sammen i vågen tilstand.
Og på den anden side er de der vågne timer ret belastende. Fordi vi som forældre har vores børn de timer, hvor de er allermest trætte og ikke kan hænge sammen mere. Fordi de også har haft en travl dag ”på jobbet”.
Hamsteren ved ikke, hvorfor den løber rundt. Den kan bare godt lide det.
Så er de ret umulige, når vi kommer hjem. Jeg mødte en gang en far, som var skuffet over sin søn, for når de kom hjem kl. 17.30, havde de jo ikke set hinanden hele dagen, og så kunne sønnen på fem år da godt være lidt mere samarbejdsvillig, så de kunne nå at hygge sig, inden han skulle i seng.
Hamsterhjulet som en udvej
Effekten blev, at den stakkels far glædede sig til at aflevere sin søn i børnehaven næste dag og komme på arbejde, hvor han ihvertfald ikke blev skældt ud og skreget på af en tvær femårig. Så hamsterhjulet blev for ham en udvej, hvor han slap for, at den dårlige samvittighed kom på besøg så tit. Han havde for travlt til at møde den.
Vi bryder os ikke om dårlig samvittighed. Heldigvis kan vi løbe fra den i hamsterhjulet.
Men hjerner er venlige og selvopofrende, og derfor kæmper de bravt for at tilpasse sig.
Måske er det ordet ”dårlig” i ”dårlig samvittighed”, der gør, at vi løber så stærkt fra den.
Men hvis vi stopper op ved ordet ”samvittighed”, så er den en vigtig gæst i vore liv. Den kommer på besøg, når vi helst vil undgå den, men mest behøver den.
Den ubehagelige, men nødvendige gæst i hamsterhjulet
Når samvittigheden kommer på besøg i hamsterhjulet, kan den, hvis vi lader den, få hamsterhjulet til at snurre langsommere. Så vi når at tænke og reflektere. Det kan blive ubehageligt, og det kan komme til at smage af ”dårlig (samvittighed)”.
Ubehag synes vi heller ikke om. Men det er også en naturlig del af livet. Og når ubehaget og den dårlige samvittighed over, at vi fx ikke ser vores børn nok, kommer på besøg, så bør vi lytte til den.
Og så er det, at vi begynder at gå til yoga og på silent retreats for lige at hoppe af hamsterhjulet, inden vi hopper tilbage og løber endnu hurtigere, fordi vi spildte tiden på yogaen eller retreatet.
Måske kan vi ikke gøre noget ved den lige nu og her. Måske heller ikke på den lange bane. Måske er vi nødt til at arbejde hårdt for at få det hele til at hænge sammen økonomisk, så vi kan give vores børn de muligheder, vi aldrig selv fik. Eller der kan være hundredevis af andre grunde.
Tag ansvar for og stå ved dit hamsterhjul!
Men måske kan vi godt løbe lidt langsommere i hamsterhjulet?
Eller måske vil vi ikke løbe langsommere? Måske trives vi med ræset i hamsterhjulet, og måske lider vore børn ikke af det?
Eller måske lider vores børn af det? Som tilfældet med den far, jeg talte med. Han begyndte at reflektere over det, men hvor det bragte ham hen, ved jeg ikke.
Et indlæg med en irriterende morale
Pointen med dette indlæg er, at jeg godt er klar over, at du kan få (dårlig) samvittighed, når du læser det. Det er på en måde også meningen.
Vi kan også bare kalde det, at der er en risiko for, at ”du får samvittighed”.
Ifølge Den Danske Ordbog er betydningen af hamsterhjulet: "langvarig, belastende tilstand eller aktivitet der bygger på ensformigt hårdt arbejde i højt tempo".
Så pil ordet ”dårlig” af og reflektér over, hvordan dit hamsterhjul snurrer. Er du tilfreds med, som det snurrer? Er der noget, du får lyst til at ændre på? Kan du ændre på noget? Hvis ikke, kan du slutte fred med, at det er sådan det er?
Pointen er også, at (dårlig) samvittighed ikke kun er af det onde. Hvis vi lytter til den der (dårlige) samvittighed, kan den blive til en lille håndbremse i hamsterhjulet, som vi lige kan trække en gang imellem. Og som måske kan føre til både små og store forandringer nu og på sigt. Eller til accept af, at det er ok, som det er...